Os

 

Lidt om os

Jeg vil starte med at præsentere mig selv:

Jeg hedder Susanne Langhoff, er førtidspensionist og er gået totalt i "hundene". Jeg er oprindeligt uddannet landmand, med det "Grønne Bevis".

Jeg er opvokset med hund (Pudler & Cairn Terrier), så det faldt mig naturligt ind at jeg i mit voksenliv skulle have hund. Før jeg i 1992 fik buhund, har jeg haft 2 schæferhunde. Jeg har haft hundepension i 8 år, men måtte stoppe med det af helbredsmæssige grunde. Nu koncentrerer jeg mig bare om vores egne hunde.

Jeg har taget DKK's opdrætteruddannelse, er aktiv i "Det Nordiske Buhunde-Projekt", i Spidshundeklubbens Udstillingsudvalg og aktiv i udstillingsringene rundt i landet, dog mest i Spidshundeklubben. Desuden er jeg uddannet træner i Rally Lydighed og går til Rally konkurrencer i både DcH og DKK

 

Ole Nielsen, har arbejdet på Nielfisk-Alto (før KEW), hvor der laves højtryksrensere, men er nu gået på efterløn. Han er ikke fra nogen hundefamilie, men har fået det lært ;o)

 

Ole er en uvurderlig hjælp i alt, hvad vi fortager os med hundene og han går meget op i udstillingerne, bare han ikke selv skal i ringen. Han er den trofaste chauffør på de mange kilometer, vi kører når vi skal på udstilling rundt om i landet.

Desuden hjælper han når der er hvalpe i huset og er aldrig bange for at vaske gulvene, lave udfordrende legepladser o.s.v.

Copyright: Kennel Langhoff